Om

Født 1969 på den jyske vestkyst, opvokset på den jyske østkyst, studerede i Odense på Fyn, boede derefter i mange år i København og siden i Farum og er netop på vej til at flytte til Sverige.

Fortsætter det på den måde ender jeg i Ringkøbing igen.

Og det ville jeg elske at gøre; mærke verden, hele vejen, og se solen gå ned over Vesterhavet til slut. Sted er min første og største inspirationskilde, og især det fremmede sted. Fornemmelsen af det derude som ikke er mig, men kunne være det, som jeg kunne blive en del af eller i det mindste forsøge at begribe. Både i læsning og skrivning leder jeg efter en slags jeg-opløsning og måske også en genopbygning, følelsen af at være på glatis, før strukturerne træder frem i vævet. 

Her kan du høre en radiofortælling om at være på research i Eritrea.

Her kan du læse en kronik om et besøg hos kolleger i Afghanistan.